Et par arbejder af Henning von der Heide Thorlacius-Ussing, V. Fornvännen 99-107 http://kulturarvsdata.se/raa/fornvannen/html/1930_099 Ingår i: samla.raa.se

Et P a r Arbejder af Henning von der Heide.
Al V. T 1 1 0 R L A C 1 U S - U S S I N G , Kebenhavn. et er ikke mere end godt tre Aar siden, at Dr. Fr. Bruns tilvejebraglo et virkelig brugeligt Grundlag for Tilskrivninger af Voerker til Lybsekker-Billedakaereren og Maleren Henning von der Heide, idet han viste, at det saakaldte "Fronleichnamalter" fra Burgkirche i Lybsek (nu i St. Annen-Museum) 1496 var udfert af den samme Kunstner, der 1504—05 havde udfort den kendte St. Jörgens-Gruppe 1 . Allerede 1913 havde Bruns fastslaaet, at Henning von der Heide var Mester for denne2. Men da Gruppen ikke frembyder saa vserdifuldt et Grundlag for yderligere Tilskrivninger som Alteret, var hidlil kun en enkelt mindre Figur nemlig Prinsessen fra Tyresö Kirke (Södermanland) i Statens historiska Museum i Stockholm af A. Lindblom blevet henfert til von der Heide*. Da man ferst havde faaet et fast Holdepunkt, fulgte — saaledes som det saodvanlig gaar — Tilskrivningerne Slag i Slag og det saa hurtigt, at Lindblom med Kette her i "Fornvännen" opfordrede til den yderste Forsigtighed, naar man vilde individualisere NotkeVserkstedets og Notkeskolens Arbejder*. Paa den ene Side er Lindbloms Ståndpunkt fuldt berettiget, naar man f. Eks. tsenker paa, at et saa karakteristisk Notke-Arbejde som Johannes Evangelisten i Mariekirken i Lybaek nu' tilskrives von der Heide (af C. G. Heise Die Bau- und Kunstdenkmäler der Freien und Hansestadt Liibeck. Die Kloster. IV. 1. pag. 196 ff. (1926). 2 Zeitschrift des Vereins ftir Liibeckische Geschichte und Altertumskunde. Bd. XV, pag. 213 ff. 8 Statens historiska Museum. Vägledning i Mcdeltidsafdolingen pag. 63 (1922). I * Aargang XXI, 1926, pag. 203.
1

100

V. Thorlacius-Ussing.

og W. Paatz). Mig förekommer Roosval's Beslemmelse af denne Figur ganske overbovisende1. Men paa den anden Side — engang er Notkes Elever dog blevet voksne og flojet af Reden. For Henning von der Heides Vedkommende synes det Tidspunkt endog at ligge ret tidligt, nemlig 1487, da han kober sig eget Hus. Det vilde dog vsere maerkeligt, om der at denne Kunstners Arbejder kun var blevet en lo-tre Stykker tilovers. Thi endnu saa sent som 1520 omtalos han. Ligosaa lidt som jeg tror, at Johannesfiguren i Mariekirken er et Arbejdc af Henning von der Heide, ligesaa rigtig synes mig Heises Beslemmelse af Altertavlen i Rytterne Kirke i Västmanland som udgaaet fra von der Höides Va3rksted at voore2. Med Rytterne-Tavlen folges ganske naturligt Birgitta-Figuren fra Borg Kirke (Östergötland), hvad Lindblom allerede har paavist3. Ogsaa Gregormessen fra Jakobkirche (Fig. 29), der nu er i Lybseks Museum og der tilskrives Imperialissima-Mosteren, förekommer det mig umuligt at skille fra "Fronleichnam-Altret" og dets Mester. Her skal yderligcre fromlaeggcs et Par Arbejder, der ikke alene förekommer mig at vaere typisko for Henning von der Heide men ogsaa belydelige som Kunstvaorker. Det förste af disse er en J o h a n n c s f i g u r fra en Korsfaestelsegruppe. Den findes nu i Statens historiska Museum i Stockholm og stämmer fra V a l l e r s t a d K i r k e teet Ost for Vadstena i Ö s t e r g ö t l a n d (Fig. 30). Figuren, der er 107 ctm. hej, er udfort i Egctrae; kun meget faa Rester af Staffering er synlige. Disciplens Sorg över Mesterens Dod er givet paa en ydorst stilfaerdig men moget indtracngende Maade. Dragtens Stoftylde og det rolige Fald i Draperiet giver sammen med de bredo Proportioner Skikkelsen en egen pondus, en Fasthed og Tilforladelighed i Opbygningen. Som saerlig karakteristiske Detailler for von der Heidc's Vaerksted kan naevnes de länge parykagtig snoede Lokker, hele det ydorst typiske Parti mellem de fremtraedende Kindben og Ojebroer, hvor Kontrasten mellem Lys og Skygge er saa sterkt fremhaevet, og hvor de smalle Ojespalter indrammes af skarpt skaarne, naesten fremstaaende Rande. Mellem Ojnene maa man laegge Maerke til de smaa i Tidskrift för Konstvetenskap I pag. 25 f. (1916). 2 Ltibecker Plastik pag. 11 og 16. Nr. 64—65 (1926). » Den heliga Birgitta, pag. 27, pl. IX (1918).

Et Par Arbejder af Henning von der Heide.

101

Fig. 29. Gregors Messc. Jakobikircho i Lybsek. (St. Annen-Museum, Lybsek.) lodrette og vandrette Snit ved Naeseroden. For hele Figurtypens Vedkommende kan henvises til Ligheden med visse Figurer i "Frohnleichuain-Altcrct "s Predella, blol at Vallerstadfiguicn er af adskillig fincro kunslnerisk Kvalitet. Predella og Floje paa Lybsekaltret er jo langtfra saa gode som selve Skabets Udskaeringer og kan ikke skyldes Henning von der Heide selv. Delte Forhold er jo almlndelig

102

V. Thorlacius-Ussing.

Fig. 30. Johannesfigur. Vallorstad Kirke, Östergötland. (Statens ITist. Museum.)

Et Par Arbejder af Henning von der Heide.

103

anerkendt, men selvfelgelig er hele Alteret baade bestilt hos og leveret af von der Heide, saa man i de naevnte Partier blöt maa se den manuelle Udforelse af en Del af Mesterens Plan ved Hjaelp at Vaerkstedets underordnede Krsefter. I de brede, lidt underssetsige Proportioner staar Vallerstadfiguren Rytterne-Skabet og da saerlig dets Flejtigurer naer. Heller ikke i Tid kan den skilles fra dette. Antagelig er begge Arbejder udforte ca. 1490, i hvert Fald maa de vaere for Alteret fra 1496, der baade i Komposition og delvis i Udforelse er et mere modent Vserk. Det samme maa ogsaa siges om en K o r s f s e s t e l s e s g r u p p e fra B r e g n i n g e K i r k e (Skippinge Herred), S j a e l l a n d , hvis enkelte Figurer alle er bevaret. Sidefiguremo findes i Nationalmuseet i Köbenhavn1, mens selve Krucifixet endnu er i Kirken omend i en kedelig hvidmalet Stånd (Fig. 31). Det er 142 ctm. höjt, hult og anbragt paa et nyt Korstrse. Maria er 126,5 ctm., Johannes 128 ctm. hej. Begge er hule med Bagklsedning og har ikke faa Rester af Kridering og Farver. Gruppen er smuk i Udforelsen, de enkelte Figurer rolige i Opbygningen, for Sidefigurernes Vedkommende med en vaeldig Fylde i Draperiet, der dog er samlet i enkelte rolige Kast (Fig. 32). Det er naesten överflödigt at gennemgaa Figurerne i alle Udferelsens Enkeltheder, da disse ganske svarer til de ovenfor omtalte. Yderligere er der kun Grund til at pege paa Ligheden mellem de spidse, smaa Traek i Marias Ansigt og Kvindetypen paa "FronleichnamaltereU og Rytternealteret. Og endelig maa fremhseves den Rolle, som Haendernes Stilling og Bevaegelse altid spiller hos Henning von der Heide; i långt hojere Grad end hos hans Laerer Notke og andre samtidige nordtyske Kunstnere angives en Figurs Fclelser og Stemning gennem dens Haender. I sig selv er disse som Regel smukt udforte med länge smalle Fingre, paa hvilke Neglene er meget skarpt og bestemt udskaame. Kristusfiguren er forovrigt rigtig godt proportioneret, långt bedre end f. Eks. den tilsvarende paa Lybaekalteret for ikke at tale om Alteret i Rytteme, hvis Kristusskikkelse, hvad Proportioneme og Fremstillingen af det negne angaar, er meget uheldig, naermest Jeg skylder Nationalmuseet Tak for, at Fotografier af Sidefigurerne vcnligst er stillet til min Raadighed.
1

104

V. Thorlacius-Ussing.

Fig. 31. Krucifiks. Brcgningo Kirke, Sjaelland.

parodisk. De to Krislushoveder minder meget om hinanden i Udforclsen, men vört (Fig. 33) er dog långt sedlere i Form og Udtryk end Rytterne-Tavlens. Meget karakteristisk er for begge Arbejder iovrigt den ejcndommelige Form af abilomen's övre Halvdel. Den ilnunes af fem let konkave Planer, der fra Navlen vifteformet skyder sig opefler. Mod Hensyn lil Dateringen af Korsfsestelsesgruppen fra

Et Par Arbejder af Henning von der Heide.

105

Fig. 32. Maria og Johannes. Bregningc Kirke, Sjaelland. (Nationalmuseet, Köbenhavn.) Bregninge förekommer det mig som naevnt, at den ikke kan veere aeldre end "Fronleichnamallcret". Enkeltheder saerlig i Ansigternes Udformning kunde snarere tyde paa en Udforelsestid ret neer St. Jorgensgruppen, der 30 skriver sig fra 1504—05. Det Indtryk, vi forelobig kan danne os a t von der Heides Kunst som en Videreforelse af B. Notkes, tyder efter de bedre Arbejder at demme paa, at den er mere felelscsbetonet end Notkes staerke og

106

V. Thorlacius-Ussing.

Fig. 33. Detail af Krucifikset i Bregninge Kirke.

kraftige Realisme, der altid över sig har noget koligt tilbageholdende. Men samtidig er den långt mindre monumental og na/vnlig långt mindre sikker. Et Arbejde som "Fronleichnainalteret" er jo i og for sig en maerkelig Ting. Sjseldent har vel Elevers subjektive Form faaet Lov at spille en saa fremtraedende Rolle i en Mosters Arbejde som her. Selve Skabets Fremstilling er dygtig — man kunde naesten fristes til at sige akademisk dygtig — i Formen, men inden for den ydre Skal ret tom. I Pytterne-Skabets to Flojrelieffer: Korsnedtagelsen og Klagen över Kristi Lig er der derimod niegen Folelse, navnlig i det sidste. De enkelte Figurer fra de to her offentliggjorte Korsfaastelsesgrupper fra Vallerstad og Bregninge viser den vasrdifuldestc Side af von der Heide's Kunst, saaledes som vi nu kender den, thi

Et Par Arbejder af Henning von der Heide.

107

de endelige Omrids af hans Kunstnerpersonlighed kan paa dette Tidspunkt naeppe helt dragés; dertil er Tallet af sikre Arbejder endnu ikke stort nok.

ZUSAMMENFASSUNG.
V. T h o r l a c i u s-U s s i n g, Kopenhagen: Ein paar Arbeiten von Henning von der Heide. Nachdem Fr. Bruns im Jahre 1913 nachgewieson hat, dass die St. Jurgengruppo im St. Annonmuseum zu Liibeck 1504—05 von Henning von der Heide ausgefuhrt ist, und später (1926), dass der Fronleiehnamsaltar in demselben Museum auch diesem Kunstler zu verdanken ist, hat man ihm eino ganze Reihe von Arbeiten mit grösserer öder geringerer Sicherheit zugeschrieben. Man sollte jedoch bei Zuschreibungon an die cinzelnon hodoutendcron Schillor der Notke-Werkstatt eine besondere Vorsicht beobachtcn. Fiir wohlbegrundct halte ich folgende Zuschreibungon an Henning von der Heide: die Prinzessin aus Tyresö im Historischen Museum zu Stockholm, durch A. Lindblom; die Hieronymus-Statuettc zu Vadstena, durch W. Paafz; der Altar in der Kirche von Rytterne in Västmanland, dureh C. G. Heise. Lindblom hat ja darauf aufmcrksam gemacht, dass die Birgittafigur aus Borg den Kytternc-AItar ganz nahe steht. Mir scheint es unmöglich, die Gregormesse aus der Jakohikirche (Fig. 29) von dem Fronleiehnamsaltar zu trennen. — Zu diesen Arbeiten können noch ein paar Werke in Schweden und Dänemark hinzugefiigt werden. Im Historischen Museum zu Stockholm steht eine Johannesfigur von einer Kreuzigungsgruppe aus der Kirche zu Vallerstad in Östergötland (Fig. 30). Der ruhige und feste Aufbau der Figur, das Gesicht und seine Details weisen bei einem Vergleich mit gewissen Figuren in der Predella des Fronloichnamsaltars — dio jedoch in der Ausfuhrung hinter der Vallersladfigur zurtiokstehl — aut Henning von der Heide als Urhebcr hin. In den Proportionen dor Gestalt steht die Figur dem RytterneAltar nahe, besonders dessen Fliigelfiguren, und die beiden Arbeiten datieren sicher einigermasscn aus derselben Zeit — za. 1490. Aus etwas späterer Zeit muss eine Kreuzignngsgruppe aus der Kirche von Bregninge (Sooland) stammen. Dio kleinen, spitzigen Gesichlszuge der Scdtcnfiguren (Fig. 32) erinnern an den Frauentypus der Altare in Rytterne und Liibeck, und als besonders charakteristisch fiir von der Heide muss die Art erwähnt werden, wie die Hände und deren Bewegungen das Gefiihl und die Stimmung der Figur ausdrticken. Die Christusfigur (Fig. 31, 33) ist gut proportioniert, weit besser als diejenige des Lubccker Altars, geschweigc denn dio entsprochondo Figur des Rytternc-Sch ranks. Die Köpfc stehen jedoch einander recht nahe. Einzelheiten besonders in den Gesichtern deuten auf eino Entistolmngszoit nahe der dor St. Jiirgcnsgruppe.